Store mænger regn på kort tid er efterhånden en fast del af den danske sommer. Læs med og se bl.a. hvordan vi arbejder med LAR.
Nyhedsbrev juni 2019
Sommer, sol og skybrud
Store mænger regn på kort tid er efterhånden en fast del af den danske sommer. Heldigvis er det noget, der bliver taget højde for, når vi anlægger gård- og taghaver med LAR (lokal afledning af regnvand) som en fast bestanddel.
Læs i dette nyhedsbrev:
Gårdhavens vildeste forvandling med styr på vandet 
Nybyggeriernes gårdrum er faktisk taghaver 
Karré K og Karré M i Sydhavnen
Flere nye projekter i gang
 
 
Gårdhavens vildeste forvandling med styr på vandet
 
Fremtidens Gårdhave er vild, grøn og har styr på regnvandet. I sommeren 2018 havde vi gravet hele gården op ved Askøgade på Østerbro i København, mens vi passede godt på de gamle træer. Et år efter fremstår gården som en romantisk gammel have med alle grøftekantens vilde blomster i flor, hyggelige stensætninger og regnvandet, der risler i render med marksten.

Det virker som om, haven altid har været der – men på grund af det omfattende LAR-projekt kan den 4.000 m² store gård nu modstå regnmængder på op til en hundredeårshændelse. Tagvandet føres uden om kloakken og bruges til vanding og leg. Smukke grønne tage camouflerer skrald og cykler, og der er også blevet plads til legeplads og drivhus. Et projekt hvor natur, funktionalitet og klimasikring går op i en højere enhed, og som vi godt kan være lidt stolte af. Københavns Kommune er bygherre, og landskabsarkitekten er Niels Lützen Landskabsarkitekter. 

Se flere billeder på hjemmesiden.

 
 
Nybyggeriernes gårdrum er faktisk taghaver 
 
I de mange nye boligbyggerier skal beboerne også have en grøn oase med plads til leg og rekreation. Der skal være lige så meget styr på regnvandet som i den gamle boligmasse, men her er der den ekstra udfordring, at der oftest er parkeringskælder under de grønne gårdrum. Det stiller store krav til kloakering, belægning og beplantning. Der skal udvises megen omhu for ikke at beskadige bunden, når der køres med maskiner, graves og bankes pæle i, og det kræver en særlig viden at få planterne til at trives på et dæk. Hos MøllerLøkkegaard har vi stor erfaring med gårdhaver og taghaver og er altid klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til et projekt.
 
 
Karré K og Karré M i Sydhavnen 
 
Ovenfor ses vores effektive jord- og belægningsfolk gøre klar, så planteteamet kan rykke ind i Karré K på Sluseholmen i Københavns Sydhavn. Lidt længere henne ad Sluseholmen har vi for nylig afleveret Karré M, som beboerne har taget godt imod. Begge steder får beboerne helt i tidens trend et orangeri, hvor de kan dyrke grønt og søge ly på de kølige og våde dage. 

På Karré K er KPC bygherre, Danica Pension er entreprenør og landskabsarkitekten er Gröning Arkitekter.

På Karré M er KPC totalentreprenør og landskabsarkitekten er Aarstiderne Arkitekter.

Se flere billeder på hjemmesiden.
 
 
Flere nye projekter i gang
 
Der er brug for mange grønne taghaver for at dække Københavns biler, men vi er godt i gang.

Desuden har vi gang i flere nye sager, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Det gælder fx Sadolin Have på Amager, Filadelfia i Dianalund og Børnehuset Espelunden i Rødovre.
 
Find mere om os og vores mange projekter på www.anlaeg-ml.dk 
Hent vores profilbrochure, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook og LinkedIn. 
 
Har du brug for en snak om din opgave?
Så ring direkte til Søren Løkkegaard på
tlf. 27 84 56 08, eller send os en e-mail på kontor@anlaeg-ml.dk
Indehavere, Anders Møller Jensen og Søren Løkkegaard.
 
MøllerLøkkeaard A/S
Tlf. 71 99 71 08 . kontor@anlaeg-ml.dk . www.anlaeg-ml.dk