Kan du ikke se billederne, klik her 
 
Velkommen til Odsherred i vinterferien

Siden sidste udgave af Sommerhusnyt er årstallet skiftet til 2021, men Covid-19 og de medfølgende restriktioner er stadig en del af vores hverdag.
Nedenfor kan du bl.a. læse mere om det lokale initiativ 'Sammen om Odsherred', sommerhusudlejning og en række virtuelle møder og muligheder for dialog om kommunens fremtid. 


Sammen om Odsherred - sæt pris på det lokale
I Odsherred er vi sammen om tingene. Så når coronarestriktionerne betyder, at de fysiske butikker stadig ikke kan holde åbent, så går erhvervslivet, butikkerne og kommunen sammen om at finde veje for, at du fortsat kan handle lokalt. Mere end 60 lokale butikker mv. er derfor gået sammen om at gøre det muligt for dig at handle lokalt hos dem på nettet – og at tilbyde dig et kæmpe udvalg af kanongode varer til fornuftige priser. Du finder varerne på butikkernes Facebook og Instagram-sider. Her kan du finde og bestille varerne, og så siden afhente dem i butikken, når det passer dig.
Nedenfor kan du finde links til alle butikkernes sider, så du kan se hvad de tilbyder og forhåbentlig finde lige præcis det, du har brug for.
Så sæt pris på Odsherred og bak op om det lokale handelsliv på nettet. Så er vi her også, når verden åbner igen

 
 
 
 
Odsherred træder ud af turistsamarbejde
Byrådet i Odsherred kommune besluttede på møde den 15. december 2020, at Odsherred skulle melde sig ud af turistsamarbejdet i Destination Sjælland.
Der pågår nu et arbejde med at få nedsat og organiseret turismeindsatsen i Odsherred til glæde for alle vores gæster og turismeaktører.  


 
Vi arbejder med en ny kommuneplan
Og du er meget velkommen til at deltage i arbejdet.
Vi afholder virtuelle borgermøder, hvor du har mulighed for at deltage, og du er også velkommen til at bidrage med dine ideer og holdninger på Borgernet Odsherred.
 
 
Odsherred Teater
Odsherred Teater har flere forskellige arrangementer på plakaten i maj. Teateret skal bl.a. fejre sit 25-års jubilæum og derudover er der mulighed for at opleve opera og den erotiske kabaret - Liv i kludene.
 
Virtuelt sommerhusmøde
Gennem de seneste år har vi afholdt 2 årlige stormøder for sommerhusejere. I 2020 blev møderne aflyst på grund af corona, men vi ønsker at genoptage møderne i 2021. I første omgang bliver møderne dog virtuelle, så du har mulighed for at deltage fra dit hjem.
Det første møde bliver afholdt onsdag den 24. marts kl. 17. Nærmere information om mødet vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i slutningen af februar.


 
 
 
Borgernet Odsherred
Borgernet Odsherred er kommunens digitale dialogplatform, hvor vi ønsker at høre dine ønsker og ideer til en lang række emner. Lige nu kan du bl.a. kommentere på kommuneplan, sundhedspolitik og den grønne omstilling.
 
Vil du udleje dit sommerhus?
Interessen for at leje sommerhus i Odsherred er lige nu på det højeste nogen sinde, og langt over, hvad der tidligere er set. Der er stort set udsolgt i uge 7, og i januar har udlejningen næsten været på niveau med en normal sommer.
Hvis du er interesseret i at udleje dit sommerhus, så kontakt et af de lokale bureauer.


 
 
 
Aftenåbent på Hønsinge genbrugsstation
Fra den 1. marts kan du benytte genbrugsstationen i Hønsinge til klokken 22.00 hver aften. Pladsen vil være ubemandet i aftentimerne, og derfor kan du ikke få hjælp til at sortere dit affald.
Du kan aflevere alle affaldstyper på pladsen i den ubemandede åbningstid. Dog ikke farligt affald og asbest, da der kræves bemanding, for at modtage disse affaldstyper.
For at kunne benytte pladsen i den ubemandede åbningstid, skal du tilmelde dig. Linket til tilmelding kommer på nedenstående hjemmeside i uge 8.
 
 
 
Du har modtaget denne e-mail fordi du har tilmeldt dig
 
Vi har sendt denne e-mail til: peha@odsherred.dk.
Du kan afmelde fremtidige mails ved at klikke her. Afmeld
\u00a9 2015 , telefon: , o@odsherred.dk