Læs de seneste nyheder om fodbold & stegt flæsk, Short Game test, Åbent Hus d. 22 juni, Mexican Scramble Golf & BBQ d. 30 juni og meget mere
Indhold
  • VM fodbold og stegt flæsk hos Tee Time Café & Restaurant
  • Træn dit Short Game
  • Information fra Sekretariatet
  • Åbent Hus d. 22 juni
  • Regionsgolf resultater
  • Mexican Scramble Golf & BBQ
  • Tirsdagsdamer
  • Istandsættelse af toiletterner i det gule hus
  • Kan du reglerne for regulering på 9 huller ??
  • Nyt fra banen
  • Åbningstider i Sekretariatet
 
 

Fodbold på storskærm hos Tee Time Café & Restaurant
Lørdag d. 16 maj kan du se Danmark vs. Peru på storskærm hos Tee Time Café & Restaurant. Der serveres samtidig Danmarks national ret, Stegt flæsk med persillesovs og nye kartofler til kun 99,- kr. Hvis du vil være sikker på en plads foran storskærmen, så tilmeld dig på forhånd på e-mail: info@teetime.cafe eller på tlf. 6479 1023.

 
Test dit korte spil
Klubben vil fremover sætte en Short Game bane op ca. hver 3 uge, så I rigtig kan få testet det korte spil. Der sendes mail rundt til alle, når banen sættes op.

Der ligger scorekort på skranken til sekretariatet og de udfyldes med navn og medlemsnummer og skrives under af en markør og afleveres i postkassen, hvorpå der står scorekort. Så er du med i klubbens Short Game konkurrence, hvor der når sæsonen er slut, kåres en vinder.

Der vil være en rangliste/konkurrence for eliten, en rangliste/konkurrence for medlemmer op til handicap 36,0 og en rangliste/konkurrence for kaniner fra handicap 36+. Det vil være et gennemsnit af de 3 bedste scores, så jo flere scorekort du afleverer, jo større chance er der for at blive klubbens Short Game Mester i de forskellige kategorier.

På puttegreen og på indspilsbanen er der sat små skilte op, hvorpå der står, hvilken øvelse der er målt op til. Der hænger vi en snor på flaget, hvor der er knuder pr. meter, så det er nemt at se, om bolden er inden for de angivne pointgrænser.

Næste gang Short Game banen sættes op er søndag d. 24 juni efter klubbens fællestræning. Men der er ingen grund til at vente, du og din markør kan hurtigt måle en bane ud, da der er mål på scorekortet.

Ranglisterne kan ses her:
Short Game 2018 - Rangliste for medlemmer i handicap +8 til 36,0
Short Game 2018 Kaniner - Rangliste for medlemmer i handicap 36,1 - 72,0
Short Game 2018 Eliten - Rangliste for eliten

Du kan læse mere om Short Game Challenge fra DGU her.

 

Information fra Sekretariatet
For enden af skranken ved sekretariatet står der en grøn mappe - den indeholder tilbud fra andre klubber på åbne turneringer, greenfee, arrangementer til klubber i klubben, golfophold og meget mere. Så der kan I holde jer orienteret. Disse tilbud sendes ikke rundt til medlemmerne, da I ellers vil opleve det som spam.

Der er stadigvæk enkelte, der ikke har hentet deres bagemærke - få det nu gjort eller ring eller skriv til Sekretariatet, hvis I ikke kan nå det i åbningstiden, så finder vi en løsning. Der er ikke årstal på bagmærkerne mere, så der kommer ikke nye til næste år, så de skiftes først når de er slidt op eller hvis I skifter medlemstype - feks. fra 9 huls medlemskab til fuldtidsmedlemskab, eller hvis vi skifter sponsor.

HUSK at I kan købe tees, handsker, bolde, paraplyer, paraplyholder til vognen, fiskestang, caps, regn cover, kopholder, pitchfork, scoretæller og masser af andre småting. Vi har også et udvalg af golfsko til 300,- hvor der findes flere størrelser og modeller hos Vestmark. Tøjet der er udstillet ved Sekretariatet kan købes hos Vestmarks Golf Outlet, som har en masse tøj til meget billige priser. Kig ind i Sekretariatet og se vores fine udvalg. I kan betale kontant eller med MobilePay.


 


Åbent Hus fredag d. 22 juni kl. 16.00
Vi mangler nye medlemmer, så hjælp klubben med at informere om vi holder Åbent Hus for alle, der har lyst til at prøve golfspillet. Gerne tilmelding, men det er ikke nødvendigt. Programmet ser sådan her ud:
  • Velkommen og introduktion til dagen
  • Instruktion i golfspillet
  • Deltagelse i putte konkurrence
  • Spil på 9 huls banen
  • Klubben byder på en forfriskning
  • Orientering om muligheder for medlemskab

Vi håber I vil hjælpe med at formidle budskabet om vores Åbent Hus i jeres nærområde og bekendtskabskreds. Der ligger sedler på skranken ved Sekretariatet, som I kan tage med og dele ud.

 

Resultater fra Regionsgolf ABCD rækken
Nedenunder finder du resultaterne for regionsgolfen i ABCD rækken. Alle resultater for Senior og Veteran er ikke indrapporteret endnu, så de resultater kommer i næste nyhedsbrev.

B-rækken vandt deres pulje og skal spille kvartfinaler på en neutral bane. Vi ønsker stort tillykke med pulje sejren og held og lykke fremover.

Så er det slut på regionsgolf for D rækken, hvor vi desværre ikke kunne holde dampen oppe tilsidst, så vi slutter som nr. 3. Jeg takker mine medspiller for en fin holdindsats og for det gode humør undervejs.
Med venlig hilsen
Holdkaptajn Palle Nielsen
 

Mexican Scramble Golf & BBQ

Har du fået tilmeldt dig den hyggelige og sjove Mexican Scramble Golf & BBQ turnering ??
Ellers kan du nå det endnu. Der er også en Mexican Scramble Golf & BBQ turnering for 9 huls medlemmer, prøvemedlemmer og medlemmer med handicap større end 48,0, eneste forskel er, at den afvikles på 9 huls banen.

  • Lørdag d. 30 juni kl. 9.00 - Mexican Scramble Golf & BBQ - tilmeld her
  • Lørdag d. 30 juni kl. 9.00 - Mexican Scramble Golf & BBQ for 9 huls medlemmer, prøvemedlemmer og medlemmer med handicap større end 48,0 - tilmeld her
 

Tirsdagsdamerne
Tirsdagsdamerne holder forårsafslutning tirsdag den 26. juni 2018 kl. 14.00 – mødetid senest 13.30. Dagens spilleform afhænger af hvor mange tilmeldinger, vi får, men vi lover, at vi finder på noget sjovt. Søren Lund har lovet at lave lækker ”tøsemad” til os, så efter dagens match er der fællesspisning og præmieoverrækkelse.

Egenbetaling 100 kr. som indbetales på reg.nr. 6880 konto 1077071, ref. medlemsnummer (uden 167 foran) eller mobilepay til 22946512 (Gitte), senest tirsdag den 19. juni 2018. Bindende tilmelding på mail charlotte-tang@hotmail.com  eller mobil 25104345 – senest tirsdag den 19. juni 2018.
 
Vel mødt til en hyggelig eftermiddag med god golf !

Tjek den grønne mappe på skranken - der er kommet en invitation til Damedag i Københavns Golfklub i August.

 
 
 
Istandsættelse af toiletter og gangen i det gule hus

Vi håber I alle har lagt mærke til hvor flot gangen og toiletterne er blevet istandsat. Stor ros til baneejer for istandsættelsen. Og så er der kommet en vandpost udenfor på væggen, det er super dejligt, at kunne tanke vand der, til de sidste 9 huller.

 

Kan du reglerne for 9 hullers regulering ?

Hvis du vil reguleres på 9 huller, så gælder følgende:

Spillere i handicapgruppe 3-6 kan spille 9/18-hullers turneringer og EDS.

En 9-hullers runde må IKKE være del af en 18-hullers runde, og runden er således tællende fra det FØRSTE SPILLEDE HUL. Der kan maksimalt afleveres én 9-hullers score pr. dag.


Du kan læse mere om handicap systemet ved nedenstående links:

 

Barløseborg Golfbane

Vi vil gerne opfordre til, at man inden man går ud på sin golfrunde, registrerer sig i Golfbox, også selvom der er god plads på banen. Hvis I ikke har været registreret i Golfbox, så får I ikke nødvendigvis de informationer I skal ha' omkring banens stand mm. og vi kan ikke bruge statistikker om hvordan banen bruges til så meget, som vi gerne ville.

  • HUSK RET NEDSLAGSMÆRKER OP
  • HUSK PITCHFORK MED PÅ BANEN
  • RYD OP EFTER DIG OG SÆT KURVE PÅ PLADS PÅ DRIVING RANGE

Er du i tvivl om banens status, så kan du altid gå ind på forsiden af vores hjemmeside og bladre lidt ned, så kan du finde en BANESTATUS - der vil det altid fremgå om der evt. er ekstraordinære regler, der skal overholdes. Uddybning af BANESTATUS oversigten findes under menupunkterne Banen/Baneinfo på vores hjemmeside.
 
 


Åbningstider i Sekretariatet

I sekretariatet finde du Mette, som er klar til at hjælpe dig.

Mandag 12.00 - 16.00
Tirsdag 13.00 - 17.00
Onsdag lukket
Torsdag 12.00 - 16.00
Fredag 9.30 - 13.30
Lørdag, søndag og helligdage er der lukket
 
 
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk