Sidste Nyt fra Barløseborg Golfklub

  • Nyt fra Bestyrelsen
  • Årets Kanin 2020.
  • Nyt fra Turneringsudvalget
  • Nyt fra Golfmanageren
  • Nyt fra Sekretariatet 


 
Nyt fra Bestyrelsen 
Weekenden den 19. og 20. september stod i klubmesterskabernes tegn. Banen fremstod flot og bød på tilpas mange udfordringer til at kåre dygtige vindere. Tillykke til Kasper Andersen og Marianne Hogrefe. Tillige et stort tillykke til vinderne i årgangsmesterskaberne og Stableford turneringen. Flot spillet.
Tak til turneringsudvalget og greenkeeperne for deres indsats.
Klubbens mesterskabstavler er på vej, så vi fremadrettet kan pryde væggen i restauranten og gøre klubbens mesterskabshistorie komplet igen. Hole in one historikken opdateres ligeledes.
I Uge 39 prikkes vores 18 huls bane og topdressing er ligeledes planlagt. Vi beklager den eventuelle gene dette måtte medføre. 
Den 4. oktober afholder vi vores Afslutningsturnering. Vi glæder os igen i år til at se jer allesammen og håber I via GolfBox vil tilmelde jer både til spil og spisning. Vi håber i synes, at det er en god måde at afrunde en god golfsæson på. 
Den 18/10 er der "Greenkeepernes hævn". Vi glæder os til at se, hvad de finder på af udfordringer i år. Tilmelding via Golf Box. Kom og vær med.

På vegne af bestyrelsen
Kim Kristiansen
Golfmanager


 
Årets kaninmester 2020



Søndag den 20/9 2020 afholdtes der på vores 9 huls bane turneringen "Årets Kaninmester".
Turneringen havde 13 til start og der blev spillet flot golf.
På en fornem 1. plads og dermed Årets Kaninmester 2020 med 42 point: Annemette Erichsen.
Stort tillykke til dig.
På 2. pladsen Bent Nielsen med flotte 40 points.
På 3. pladsen Helle Flintholm med 38 points.
Vi glæder os til at følge udviklingen i jeres golfspil i årene fremad.


 
Nyt fra Turneringsudvalget
Klubmesterskaberne 2020
I weekenden den 19. og 20. september blev årets klubmesterskaber afviklet på to af de bedste solskinsdage i september måned.
De mange deltagere og publikummer kunne i overensstemmelse med Covid 19-reglerne nyde vejret på terrassen foran TeeTime Caté & Restaurant og også søndag eftermiddag klappe førerbolden i slagsspilsturneringen ind.
 
Slagspil (7 herrer og 6 damer)
Herrer 1.plads:                       Kasper Andersen
Herrer runner up:                   Thomas Borg
Damer 1. plads:                      Marianne Thorslund Hogrefe
Damer runner up:                   Lone Hindsgaul Madsen

Årgangsturneringen: (9 herre Senior, 6 dame senior og 8 herre veteran)
Herrer Senior 1.plads:            Kim Sørensen
Herrer Senior runner up:        Jacob Høst
Damer Senior 1. plads:           Helle Wolstrup
Damer Senier runner up:        Randi Jørgensen
Herrer Veteran 1. plads:         Niels Haustrup
Herrer Veteran runner up:      Edi Frederiksen
 
Stablefordturneringen (26 deltagere)
A-rækken
1.plads:                                   Hans Henrik Jensen
Runner up:                              Agnes  Lauridsen
B-rækken                               
1.plads:                                   Hans Jørgen Hansen
Runner up:                              Michael Rasmussen
 
Hulspil:
Herrer 1.plads:                       Lars Lund-Christoffersen
Herrer runner up:                   Thomas Borg
Damer 1. plads:                     Sofie Harboe Warbrick
Damer runner up:                  Marianne Thorslund Hogrefe

Hulspilsturneringen blev afviklet som en cup-turnering over sæsonen.

Afslutningsturnering 4/10 2020
På grund af de seneste påbud her under coronakrisen kan denne turnering ikke afholdes som oprindeligt planlagt.
Den afvikles nu under hensyntagen til de restriktioner og vejledninger, der afstikkes fra myndigheder, union og klubbens bestyrelse:
Der spilles med løbende start fra kl.9.00.
Ingen fælles samling før og efter runden. 
Man ankommer til banen umiddelbart før start og henter sit scorekort, der ligger i startrækkefølge på disken i sekretariatet.
Mødetid ved starterhuset tidligst 10 min. og senest 5 min. før start.
Man bytter ikke scorekort men fører sit eget kort i spillerkolonnen og markørens i markørkolonnen – altså omvendt af, hvad vi plejer. 
Efter runden godkender begge mundtligt resultatet, (antal slag pr. hul).
Kortene afleveres i kassen på disken i sekretariatet.
Der er ingen præmieoverrækkelse. Præmierne kan afhentes i sekretariatet fra mandag den 5. oktober.
Præmiesponsor:
Guldsmed Fru Larsen.
A-række +5,5 – 20,0 (Slagspil på stor bane)
B-rækken 20,1 – 36,0 (Stableford på stor bane)
C-rækken 36,1 – 72,0 (Stableford på lille bane - 18 huller)
Turneringsledelsen kan ændre handicapgrænser mhp. lige store rækkestørrelser.
Turneringsfee 85 kr.
Flexmedlemmer Greenfee: Se nederst i denne info.
Ved tilmelding til turneringen vil du blive spurgt, om du ønsker at tilmelde dig spisningen efter turneringen, hvortil du kan svare enten JA eller NEJ.
Menu:
3 stk. smørrebrød:
1 stykke med fiskefilet, 1 med frikadelle og 1 med rullepølse på franskbrød.
Prisen for spisningen er 75,- kr. pr. person.
Ophold i restaurant TeeTime skal ske i overensstemmelse med  coronareglerne: Mundbind indtil man er siddende, minimum 1 m. mellem gæsterne og minimum 2 kvm. pr person.






 
Nyt fra Golfmanageren
Frivillighedskonceptet. Vi søger frivillige.
For at kunne tilbyde de bedste rammer og faciliteter for vores medlemmer, er det nødvendigt for klubben at have en lang række frivillige, som kan hjælpe med alt fra rengøring af buggys, beskæring af buske, græsslåning på udvalgte områder, afvikling af turneringer og deltagelse i udvalg.
Barløseborg Golf Klub har et stærkt klubliv og frivillige kræfter spiller en vigtig rolle i det.

SOM FRIVILLIG VI HÅBER DU BESIDDER:
  • Interesse for arbejdet.
  • Lysten til at gøre en frivillig forskel.
 

DET KAN DU FORVENTE SOM FRIVILLIG:
 
  • Mange gode oplevelser med glade mennesker.
  • Deltagelse i kurser hvis det findes relevant.
  • Indflydelse på løsningen af opgaverne.
 
Vi SÆTTER STOR PRIS PÅ:
 
  • Du skal være god til at omgås mennesker.
  • Du skal have et åbent sind.
  • Du skal være fleksibel.
 
VI FEJRER OG HYLDER VORES FRIVILLIGE:
 
  • Gratis deltagelse i ”Hjælperturneringen” med efterfølgende spisning og hygge.
  • Fra 2021 mulighed for at blive kåret til årets frivillig.
  • Fællesskab og socialt samvær.
  • Fra 2021 vil du deltage i lodtrækningen om greenfee billetter til en spændende golfbane.
 
Vi har alle et ønske om, at klubhus og bane fremstår bedst muligt. Desværre er ressourcerne i klubben ikke uanede, og derfor har vi brug for din hjælp. Der er forskellige opgaver i klubben, og alle kan deltage…
Har du lyst og tid til at bidrage med en hovedrengøring i klubhuset eller renholdelse af stier, rensning af tagrender eller maling af bygninger hører vi gerne fra dig. Kort sagt, har du nogle timer til rådighed til frivilligt arbejde er du velkommen til at henvende dig i sekretariatet eller skrive til os på golfmanager@bbgolf.dk
Opgaverne er inddelt i områder, og der vil være en tovholder for hvert område, der står for organisering af opgaverne:
Affaldssække på banen
Ankomstområder og stier
​​​​​​​Vedligehold af bunkers
Boldindsamling på driving range og andre træningsområder.
Bygningsvedligeholdelse
Ekstra vedligeholdelse af web
Hække
Nyere træer og buske.
Bede og terrasseområder.
 
Har vi glemt et område?
 
Du har også mulighed for at gøre en frivillig forskel i nedenstående klubber i klubben og udvalg.
 
BLIV FRIVILLIG I KLUBBER I KLUBBEN:
 
  • Seniorklub
  • Tirsdagsdamer
  • Onsdagsherre
  • Mix- og pargolf
  • Kaniner
 
BLIV FRIVILLIG I ET AF VORES UDVALG:
 
  • Rekrutteringsudvalg
  • Begynderudvalg
  • Sportsudvalg
  • Regel og handicapudvalg
  • Turneringsudvalg
  • Baneudvalg
  • Sponsorudvalg
 
Vi vil gerne gøre en forskel for børn og unge. Vi søger derfor frivillige ”lege- onkler og tanter” til leg, skæg og ballade. Har du en pædagogisk-, lærer- eller idrætsrelateret baggrund håber vi på din hjælp. Det kan også være, at du bare er super til børn og kan tryllebinde dem. Kan du engagere dem, så Barløseborg GK bliver den børnevenlige golfklub?
 
Golfsæsonen 2020 nærmer sig for mange sin afslutning. Det giver mulighed for at se fremad og organisere frivillige kræfter frem mod sæsonen 2021. Vi håber du vil være med som FRIVILLIG i barløseborg Golfklub. Til de mange frivillige vi allerede har: Tak for 2020. Vi ses i 2021.
 

 
Nyt fra Sekretariatet
Sekretariatet er åben for personlig henvendelse, dog med respekt for Covid-19.
Fra 1. oktober 2020 bliver åbningstiderne ændret  - se nedenfor.

Vi er i en udviklingsproces med hensyn til udlejning af Buggy. Fra sæsonen 2021 vil vi kunne tilbyde udlejning af buggies via GolfBox. Indtil da foregår udlejning og betaling som beskrevet på opslaget, der hænger på væggen til venstre for GolfBox Kiosken.

Henvendelser om greenfee, golfophold, Company days, leje af bagskab etc. foregår via sekretariatet.
Vores førstehjælpsstation med hjertestarter og førsthjælpskasse er på plads i sekretariatet.

Personale nyt
Niels Haustrup er blevet deltidsansat som greenkeeper pr.1.september 2020
Niels Peder Hviid fratræder sin sæsonstilling som greenkeeper pr. 1. oktober 2020. Tak for denne gang. 
Gitte Knudsen Petersen overgår pr. 1. oktober til en deltidsstilling som klubsekretær. 

​​​​​​​GOLFMANAGER OG KLUBSEKRETÆR
I sekretariatet møder du Kim og Gitte,
som glæder sig til at hjælpe dig
med de spørgsmål, du måtte have.

Sekretariatet tager sig af alt
vedrørende klubben, såsom :
Økonomi
Sponsorer
Indmeldelser
Udmeldelser
Kontingenter
Udlejning af udstyr
Prøvemedlemskaber
Turneringsdeltagelse mm.



ÅBNINGSTIDER pr. 1/10-20

Mandag Lukket
​​​​​​​Tirsdag 10.00 - 16.00
Onsdag Lukket
Torsdag 12.00 - 17.00
Fredag 10.00 - 14.00

Der er lukket i Sekretariatet
lørdage, søndage og helligdage.

Tlf. 6479 1224 - tryk 1
E-mail: post@bbgolf.dk
Golfmanager@bbgolf.dk
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk