Indhold
  • Formandens klumme
  • Afslutningsturneringens resultater
  • Klubpolo
  • Regelaften om de nye golfregler
  • Nyt fra Barløseborg Golfbane
  • Nyt fra Sekretariatet - vinteråbningstider
Formandens klumme

Med den seneste uges flotte løvfaldssommer, må vi nu forvente, at året og golfsæsonen er i sit efterår og på vej mod afslutningen. Barløseborg Golfklub afholdt således året sidste officielle turnering i lørdags med ikke mindre end 96 deltagere i flot solskinsvejr og med fine resultater, som du kan læse mere om nedenfor.
 
Vi har nu kun to turneringer tilbage i dette år, nemlig Greenkeepernes Hævn, lørdag den 27. oktober (sidste tilmeding er mandag d. 22 oktober kl. 20.00 - du kan tilmelde dig her) og Juleturneringen, lørdag den 1. december. Alle medlemmer er velkomne til at deltage i begge turneringer, som primært er hyggelige og for sjov tuneringer med spændende udfordringer.
 
Fredag den 5. oktober afholdt vi årets anden sponsorturnering med god deltagelse af klubbens samarbejdspartnere og sponsorer. Et godt arrangement, som er en gestus med tak for rigtig god støtte og godt samarbejde gennem året. I bestyrelsen sætter vi stor pris på de relationer, som vores samarbejde med sponsorerne bidrager med.
 
Bestyrelsen har endvidere i sommerens løb konstitueret sig med Anne Marie Højvang Christiansen som nyt medlem i henhold til beslutningen på sidste generalforsamling. Anne Marie vil primært  deltage i turnerings-udvalget og i sponsorudvalget m.v. Og så kan vi med stor tilfredshed oplyse, at vores restauratør, Søren Lund, også driver Tee Time Café & Restaurant i næste sæson, idet forpagtningen er forlænget for næste år. Søren har også mange gode tilbud, hvis du skal holde familiefester, konfirmation, fødselsdag etc. – ring til Søren for yderligere oplysninger. 
 
Nye golfregler i 2019
Som bekendt får vi en del nye golfregler i 2019, som både er med til at forenkle regelsættet og også skal medvirke til at gøre spillet hurtigere.

Med henblik på at klæde alle vores medlemmer bedst mulig på med de nye regler, afholder Regel- og handicapudvalget en regelaften tirsdag, den 6. november 2018 kl. 19.00, hvor alle er velkomne til et par timers god gennemgang af det nye regelsæt. Er du forhindret i af deltage denne aften gentages gennemgangen på en ny aften først i det nye år. Nærmere om denne dato udsendes senere. Du kan selvfølgelig også læse om de nye regler på Dansk Golfunions hjemmeside.
 
Husk også, at der i 2020 skiftes til WHS handicapsystemet (World Handicap System), hvor alle scores er som udgangspunkt tællende og bør afleveres. Det vil derfor være en god ide at aflevere flest mulige scores i 2019, således dit handicap kan udregnes rigtigt pr. 1/1-2020.
 
God efterårssæson. Vi ses på golfbanen!
Arne Jakobsen
Afslutningsturneringen

Så blev afslutningsturneringen afholdt i det skønneste vejr og med masser af god golf, som I kan se af resultaterne under billederne. Der var rekord stort antal deltagere på ialt 96 medlemmer, der havde valgt at bruge dagen på en hyggelig runde og 58 deltog efterfølgende i spisningen, hvor Søren igen serverede dejlig og velsmagende mad.

Barløseborg Golfklub siger tak til følgende sponsorer:
Vestmark, Stark, Dagli' Brugsen Harndrup, JT Trading, Fynske Bank, FER, Nykredit, Tee Time Café & Restaurant, Kaninklubben


A-RÆKKEN
1. SØRENSEN, Bent Løvendahl                37 point
2. ANDERSEN, Gurli                                  37 point
3. ANDERSEN, Emil Märcher                    35 point
4. LAUSTSEN, Leif                                    35 point
5. HØST, Jacob                                          34 point
6. ANDERSEN, Jean                                 34 point
7. PEDERSEN, Lars                                  34 point
 
B-RÆKKEN
1. JØRGENSEN, Carsten                           39 point
2. ANDERSEN, Benny                                36 point
3. TANG-PEDERSEN, Charlotte                 36 point
4. HANSEN, Ulla                                         36 point
5. CHRISTIANSEN, Erik                             35 point
6. RASMUSSEN, Michael                           34 point
7. EGDAL, Hanne                                       33 point
  
C-RÆKKEN
1. HANSEN, Jan                                          41 point
2. PETROLO, Daniel                                   38 point


Foursome Cup
1. Irene og Niels Hørsmann
2. Thomas Skovsende og Lasse K. Hansen

Barløseborg Cup
1. Jens Jørgen Nielsen
2. Jacob Wolstrup
Klubpolo

Har du fået købt en klub polo med klubbens logo på ærmet ??
De koster 150,- kr. og er lavet i lækkert DryFit.
I kan komme ind og prøve, de er lidt størrer i str. end normalt og har vi ikke din størrelse, så kan den bestilles.
Regelaften om de nye golfregler 2019

Barløseborg Golfklub holder en regelaften i Tee Time Café & Restaurant tirsdag d. 6 november kl. 19.00, hvor Regeludvalget vil gennemgå de nye golfregler. Tilmelding via Golfbox og det er først til mølle princippet, da vi har begrænset antal pladser. Der bliver afholdt et lignende arrangment i starten af det nye år.

De nye regelbøger for 2019 bliver klar til salg start december og vil derefter kunne købes i sekretariatet. I vil få besked via nyhedsmail, når de er leveret fra DGU.

Det vil være muligt at købe øl, vand, vin og kaffe om aftenen.
Barløseborg Golfbane

Der har været nogle tilfælde, hvor spillere er gået fra 3. hul til 10. hul - det er IKKE tilladt. Man skal spille hullerne i rækkefølge fra hul 1. Ønsker du at starte på hul 10, så skal du ha' en tilladelse til dette af baneejer og du skal huske, at du INGEN rettigheder har, dvs. at alle bolder der kommer bagfra, skal lukkes igennem.

HUSK NU at inden du går ud på din golfrunde, registrerer dig i Golfbox, også selvom der er god plads på banen. Hvis du ikke har været registreret i Golfbox, så får du ikke nødvendigvis de informationer du skal ha' omkring banens stand mm. og klubben kan ikke bruge statistikkerne fra Golfbox til noget, da de så ikke er retvisende.

  • MIDLERTIDIG LOKALREGEL - DER MÅ LÆGGES OP PÅ FAIRWAY
  • HUSK PITCHFORK MED PÅ BANEN OG RET NEDSLAGSMÆRKER OP
  • RYD OP EFTER DIG OG SÆT KURVE PÅ PLADS PÅ DRIVING RANGE


Er du i tvivl om banens status, så kan du altid gå ind på forsiden af vores hjemmeside og bladre lidt ned, så kan du finde en BANESTATUS - der vil det altid fremgå om der evt. er ekstraordinære regler, der skal overholdes. Uddybning af BANESTATUS oversigten findes under menupunkterne Banen/Baneinfo på vores hjemmeside.

Sekretariatet

I sekretariatet finder du Mette Meyer, som er klar til at hjælpe dig. Nedenfor finder du sekretariatets åbningstider og kontaktinformationer.

Åbningstider Oktober måned

Mandag Lukket
Tirsdag 13.00 - 17.00
Onsdag lukket
Torsdag 12.00 - 16.00
Fredag 09.30 - 13.30


Åbningstider 1. Nov. til 28 Feb.

Mandag Lukket
Tirsdag 10.00 - 15.00
Onsdag lukket
Torsdag 10.00 - 15.00
Fredag Lukket

Der er lukket i sekretariatet lørdage,
søndage og helligdage.

Tlf. 6479 1224 - tryk 3
E-mail: post@bbgolf.dk 
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk