Vi har dejligt travlt. Så ærmerne er smøget op og maskinerne er top tunet. Læs med og se hvad vi går og roder med.
Nyhedsbrev april 2024
Endelig forår!
Vi har dejligt travlt. Så ærmerne er smøget op, og maskinerne er top tunet. Læs med og se hvad vi går og roder med.
Læs i dette nyhedsbrev:
Godt i gang på Københavns største byggeplads
Prækvalificeret til H.C. Andersens Hus 
Fri leg i gårdene i Rødovre
Karakteristiske Frederiksberg-klinker
Nyt hotel i Københavns Sydhavn
Flere nye projekter i gang
Vi søger to nye formænd
 
 
Godt i gang på Københavns største byggeplads 
 
Ørestad er nærmest én stor byggeplads i øjeblikket, og MøllerLøkkegaard er på banen for flere entreprenører, herunder KPC, Arkitektgruppen og H. Skjøde Knudsen. Vi har bl.a. netop færdiggjort Ørestad Syd byggefelt 1.2, hvor vi har stået for etablering af den grønne taghave over parkeringsdæk, og vi er ved at lægge sidste hånd på Tværvej TO1-TO4. Nyeste opgave i Ørestad er Ressourcerækkerne, hvor vi her i april er gået i gang med første etape af det spændende projekt, hvor der skal genanvendes byggematerialer fra Carlsbergbyen.

Se flere billeder på hjemmesiden.
 
 
Prækvalificeret til H.C. Andersens Hus 
 
Vi er super glade og stolte over, at vi er blevet prækvalificeret til at byde på haveanlægget i ”Det ny H.C. Andersens Hus” i Odense. Feltet er stærkt – de andre udvalgte er Hede Danmark, Malmos og OK Nygaard, så vi spidser blyanterne godt. Det ville da være lidt at et eventyr, hvis dette blev MøllerLøkkegaards vej til at udvide aktiviteterne til det fynske. (Illustration af Kengo Kuma Architects og MASU Planning).
 
 
Fri leg i gårdene i Rødovre
 
På Hendriksholms Skole i Rødovre Kommune har vi renoveret Lille Gård og Grøn Gård. Børnene kan nu boltre sig med en nedsænket boldbane med siddekanter og klatretårn på gummiunderlag. Nye oplevelsesarealer med in situ støbte betonkanter fungerer som ramme for leg på belægning med grus, store sten og beplantning. Et ostespil er nedlagt i belægningen, der er legeredskaber til motoriske lege på gummiunderlag og en scene i egetræ til optræden. Alt sammen bundet sammen af en sort belægningssten på fladerne mellem elementerne. Entreprisen var på 2,3 mio. kr. og arkitekter var Thing Brandt Landskab.

Se flere billeder på hjemmesiden.
 
 
Karakteristiske Frederiksberg-klinker
 
Forskønnelse af passage for cyklister og gående mellem Godthåbsvej 10-12 og Holger Danskes Vej 13-17. Vi har lagt den karakteristiske gule Frederiksberg klinke og anlagt bede med LAR-anlæg.  V!gør var arkitekter, og projektet er til 1,5 mio. kr. 

Se flere billeder på hjemmesiden.
 
 
Nyt hotel i Københavns Sydhavn
 
Nyt hotelbyggeri i Sydhavnen under Marriott International hotelgruppe. Vi har udført alt fra rydning til beplantning og inventar i området, der bliver attraktivt at færdes i, og ikke kun for hotellets gæster, men som et løft til hele gaden. Det spændende projekt, hvor al kommunikation er foregået på engelsk, er netop afleveret.

Se flere billeder på hjemmesiden.
 
 
Flere nye projekter i gang
 
Der er brug for mange grønne taghaver for at dække Københavns biler, men vi er godt i gang. Den nyeste gælder kloak- og gartnerarbejde for KPC på den netop opførte Karré K på Sluseholmen i Københavns Sydhavn. Gårdhaven, der bliver adgangsvej til de 168 lejligheder, rummer både græsarealer, cykelparkering og spændende gårdmiljøer, bl.a. et stort orangeri. Gården er tegnet af Gröning Arkitekter.

Desuden har vi gang i flere nye sager, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Det gælder fx Sadolin Have på Amager, Filadelfia i Dianalund og Børnehuset Espelunden i Rødovre.
 
Vi søger to nye formænd 
Vi har fuld fart på, og har brug for et par erfarne, selvkørende formænd mere. De rigtige ved, hvad vi lægger i det. Ring til Anders på tlf. 28 71 82 54 og hør mere om jobbet.
Find mere om os og vores mange projekter på www.anlaeg-ml.dk 
Hent vores profilbrochure, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook og LinkedIn. 
 
Har du brug for en snak om din opgave?
Så ring direkte til Søren Løkkegaard på
tlf. 27 84 56 08, eller send os en e-mail på kontor@anlaeg-ml.dk
Indehavere, Anders Møller Jensen og Søren Løkkegaard.
 
MøllerLøkkeaard A/S
Tlf. 71 99 71 08 . kontor@anlaeg-ml.dk . www.anlaeg-ml.dk