Sidste nyt fra Barløseborg Golfklub

  • Formandens klumme
  • Turneringsresultater
  • Golfudsalg i Sekretariatet
  • Ny betalingsstander
  • Hole In One for 3. gang
  • Nyt handicap system WHS
  • Nyt fra Barløseborg Golfbane
  • Nyt fra Sekretariatet 
 
Formandens klumme

Golfsæsonen er godt i gang, banen er blevet flot grøn og roughen står nu snart i frø. Næsten halvt inde i sæsonen har vi afviklet tre turneringer med rigtig fin deltagelse, Åbningsturneringen, Slå et Slag og Barløseborg Masters og samtidig er Barløseborg Cuppen startet.
Du kan læse mere om de enkelte turneringer det efterfølgende. Stor tak til turnerings- og præmiesponsorerne ved disse turneringer, bl.a. Miljø-Bo, Kræftens Bekæmpelse og Fyns Erhvervsrevision.
 
Ferietiden står snart for døren og det betyder, at klubbens fornøjelig og hyggelige sommerturnering, Mexican BBQ, med LJ Ejendomme som sponsorer, er næste større turnering, som afvikles lørdag, den 6. juli. Vi håber at se dig til denne turnering fyldt med sjove tiltag – tilmelding i Golfbox.
 
Midt i sommerferien afvikles igen i år Barløseborg Elite Open, hvor vi forventer at se nogle af landets dygtigste amatørelitespillere brænde banen af. Anne Marie Højvang og Mette Meyer er tovholder for denne, klubbens flagskibsturnering. Kom og nyd noget rigtig flot golfspil.
 
Når ferietiden er ved at være forbi blænder vi for 3. gang op for Barløseborg Audi Invitational, en af vores åbne turneringer, der i år afvikles fredag den 9. august kl. 14.00 og hvor sponsor AUDI i Odense kommer med rigtig flotte præmier.
 
Sideløbende med ovennævnte turneringer deltager vores Elitespillere i Danmarksturneringen, hvor 2. spillerunde afvikles i weekenden 15. og 16. juni og mange medlemmer har ligeledes deltaget i de 7 regionsgolfhold, som klubben har tilmeldt denne turneringsform. Resultaterne herfra vil senere blive offentliggjort.
 
Jeg vil også benytte lejligheden til at byde vores nye medlemmer og prøvemedlemmer velkommen i klubben. Jeg håber I vil befinde jer godt i vores klub og deltage aktivt i klublivet.
 
Kaninklubben har rigtig mange deltagere og mange hyggelige spilleaftener, også med godt socialt samvær. Spiller du ikke turneringer og mangler du en eller flere at spille med, så er du meget velkommen til at kontakte sekretariatet eller bestyrelsen, der gerne hjælper dig med at finde en spillemakker. Vi har netop oprettet en facebookgruppe, hvor dette er muligt. 
 
Rigtig god sommer, ferie og golfspil til alle – huske at vi har fået nye, lettere regler og pas godt på bane og greens, således at flest mulige får glæde af vores flotte anlæg.
 
Arne Jakobsen
Formand  
 
 Åbningsturneringen

 A-Rækken
 1. Steffen Kjær Steffensen - 38 point 
 2. Kim Sørensen - 38 point
 3. Anne Marie Højvang - 38 point
 4. Kurt Jørgensen - 36 point
 5. Niels Peter Hørsman - 36 point
 6. Lars Pedersen - 35 point
 7. Carsten Hogrefee - 35 point

 B-Rækken
 1. Stefan Daniel Møller - 40 point
 2. Willy Andersen - 34 point
 3. Kirsten Bibi Hansen - 33 point
 4. Erik Christiansen - 33 point
 5. Birthe Faurskov - 32 point
 6. Lotte Pennerup - 32 point

 C-Rækken
 1. Nicolai Rau - 37 point
 
SLÅ ET SLAG - til fordel for Kræftens Bekæmpelse

Der var 46 deltager, som kunne glæde sig over dejligt solskinsvej. Der blev spillet i 2 lige store rækker, og der var præmier til de første 9 spiller i hver række, foruden 3 x tættes hul og længste drive på hul 2 - alle præmierne stillet til rådighed af Kræftens Bekæmpelses Sponsorer.

Turneringen indbragte i alt kr. 8.305,- som går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
 
Barløseborg Masters 2019

Lørdag den 1. juni afholdt Barløseborg Golfklub sin årlige Masters turnering, hvor Fyns Erhvervsrevision var hovedsponsor og Guldsmed Fru Larsen var præmiesponsor. Der blev spillet i 2 rækker med løbende start.

A-rækken - Slagspil nettoscore
  1. Palle Dinesen                             71 slag
  2. Emil Marcher Andersen              71 slag
  3. Torben Wolstrup                         71 slag
  4. Tina Harboe Warbrick                 72 slag
 
Vindere B-rækken - Stableford nettoscore
  1. Carsten Jørgensen                      35 point
  2. Arne Blomstrøm                          34 point
  3. Lotte Penderup                            32 point
  4. Jørgen Larsen                             32 point
  5. Arne Jacobsen                            32 point


Vinder af Masters Pokalen 2019 blev spilleren med laveste bruttoscore:
Mads Jørgensen med 74 slag
Tæt fulgt af Emil Marcher Andersen, der også endte i 74 slag, men som brugte 1 slag mere på de sidste 9 huller.
 
Golfudsalg i sekretariatet

Sekretariatet har et lille udvalg i golfudstyr mm - bla. bolde, tees, handsker, scoretæller, pitchfork, markerings mærker, regn cover, paraplyer, bag håndklæde, scorekort holder mm. så kom ind og kig, hvis du lige mangler noget. Bag håndklædet og scorekort holderen er med Barløseborg Golfklubs logo.

OJ GOLFSHOP har sat et lille restlager til salg af poloer til 150,- kr. og sko til 250,- kr. uanset førpris.

Vi har fået klubpoloen på lager igen i alle størrelser - med klubbens logo på ærmet og i en lækker Dri Fit kvalitet - pris 200,- kr. 
 
Ny betalingsstander

Skal du have en gæst med ud og spille og der skal betales for gæsten - enten ved brug af en greenfee billet eller der betales, kontant, med kort eller med MobilePay, så skal du/I bruge den nye betalingsstander ..

Den gamle infoskærm kan kun bruges til at bekræfte tider og skrive scorekort ud. Det kan man selvfølgelig også fra den nye stander, hvor der er integreret en kortlæser til dit DGU kort.
 
Hole In One for 3. gang

Torsdag aften d. 23. maj lavede Helle Wolstrup HIO for 3. gang og denne gang på hul 6.

Helle lavede i efteråret 2017 HIO to gange med blot en måneds mellemrum, først på banens hul 1 og efterfølgende på hul 6.

Helles flotte præstation var til klubbens Parmatch turnering og denne torsdag blev fejringen af Helles HIO på terrassen hos Tee Time Café & Restaurant overværet af turneringens 34 deltagere – en rigtig festlig aften, hvor Tee Time Café & Restaurant og Østjysk Vinforsyning var HIO sponsorer.

Stort tillykke til Helle.
 
World Handicap System

I 2020 skiftes fra EGA Handicapsystemet til World Handicap System (WHS). Det har medført en masse spørgsmål til Sekretariatet og derfor har vi samlet en masse link til siderne hos Dansk Golf Union, hvor du kan få svar på det meste.

Hvad er World Handicap System (WHS)
Hvordan skal WHS implementeres
Udregning af WHS Handicap
Scores fra elitespillere under hcp. 4,5 - til WHS

For at give mulighed for at aflevere så mange tællende scores som muligt, fjernes den nuværende begrænsning på 3 EDS runder om ugen. Det gælder for alle over handicap 4,5 der i dag må spille EDS runder. 

DGU har dog åbnet op for at golfspillere under handicap 4,5 kan spille private runder under EDS-lignende forhold, som de med markørgodkendelse kan indtaste i GolfBox og have til rådighed til udregningen af et kommende WHS Handicap. 

​​​​​​​I er selvfølgelig stadigvæk velkomne til at spørge i Sekretariatet.
 
Nyt fra Barløseborg Golfbane

I uge 26 er der lavet aftale med Odense Eventyr om at deres medlemmer kan spille Barløseborgs golfbane gratis, så der kan vi risikere at der komme mange gæster i denne uge, så vi vil opfordre vores medlemmer til at booke jeres spilletider i god tid.

Håndklæderne i omklædningsrummene er kun gratis til greenfee gæster, medlemmer af Barløseborg Golfklub skal betale 10,- kr. hvis I bruger et håndklæde - de lægges i en kuvert og lægges i Greenfee postkassen.

HUSK NU inden du går ud på din golfrunde, at registrere dig i Golfbox, også selvom der er god plads på banen. Hvis du ikke har været registreret i Golfbox, så får du ikke nødvendigvis de informationer du skal ha' omkring banen mm. og klubben kan ikke bruge statistikkerne fra Golfbox til noget, da de så ikke er retvisende.
 
  • HUSK PITCHFORK MED PÅ BANEN OG RET NEDSLAGSMÆRKER OP
  • RIV EFTER DIG I BUNKERS
  • RYD OP EFTER DIG OG SÆT KURVE PÅ PLADS PÅ DRIVING RANGE

Er du i tvivl om banens status, så kan du altid gå ind på forsiden af vores hjemmeside og bladre lidt ned, så kan du finde en BANESTATUS - der vil det altid fremgå om der evt. er ekstraordinære regler, der skal overholdes. Uddybning af BANESTATUS oversigten findes under menupunkterne Banen/Baneinfo på vores hjemmeside.
 
Nyt fra Sekretariatet

Som de fleste har lagt mærke til, så er vægge og lofter blevet malet i Sekretariatsbygningen og de gamle opslagstavler er taget ned.

Der er kommet nye lamper op over skranken og der kommer nye opslagstavler op - én til information fra Tirsdagsdamerne - én til information fra Onsdagsherrerne og én til information fra Kaninklubben. Konverterings tabellerne hænger i et væg infosystem ved siden af den gamle Golfbox skærm.

Derudover vil der være 2 andre opslagstavler, hvor generel information fra klubben vil blive hængt op. Har du et opslag du gerne vil ha' hængt op, så kontakt Sekretariatet, så vi kan blive enige om, hvor det skal hænges op.

KLUBSEKRETÆREN
I sekretariatet møder du Mette,
som glæder sig til at hjælpe dig
med de spørgsmål, du måtte have.

Sekretariatet tager sig af alt
vedrørende klubben, såsom :
Økonomi
Sponsorer
Indmeldelser
Udmeldelser
Kontingenter
Handicapregulering
Prøvemedlemskaber
Turneringsdeltagelse mm.


ÅBNINGSTIDER
1. april til 30. september


Mandag 12.00 - 16.00
Tirsdag 13.00 - 17.00
Onsdag lukket
Torsdag 12.00 - 16.00
Fredag 9.30 - 13.30

Der er lukket i Sekretariatet
lørdage, søndage og helligdage.

Tlf. 6479 1224 - tryk 3
E-mail: post@bbgolf.dk
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk