Bestyrelsen i Landsforeningen Autisme Kreds Fyn ønsker hermed alle vores medlemmer en dejlig sommer. Vi håber at se jer til vores arrangementer efter sommerferien.
I august har vi arrangeret det første netværks/cafemøde med oplægsholder om skolevægring og angst. Til september har vi vores store autismemesse (husk tilmelding), og vi arbejder i øjeblikket på en masse spændende arrangementer i efteråret og vinteren 2019-2020
Vores bisidderordning er så småt startet op. Læs mere herom på hjemmesiden.
 
Husk at vi altid modtager gode ideer til arrangementer, samt ris/ros.
 
NETVÆRKS/CAFEMØDE D. 26. august kl. 19-21
Tema omkring skolevægring, angst og ASF. Vi har lavet en aftale med Michala Mandrup Larsen, som er afdelingsleder i Centerafdelingen på Lumby Skole.
Michala holder ca. 30 minutters indlæg, hvor hun fortæller om, hvilke erfaringer man har på skolen ift. at arbejde med skolevægring og angst – herunder samarbejdet med forældre, hvordan støtter vi forældre op omkring et barn med skolevægring osv.?
Efter oplægget vil der være god mulighed for at drøfte oplægget og dele egen erfaringer omkring ASF og skole/uddannelse med de øvrige deltagere.
Ingen børn med ASF er ens, men ved at dele vores historier finder vi både ud af, at vi ikke står alene, og at der måske findes muligheder derude, som man kan tage med tilbage med fornyet energi.
Foreningen er vært med kaffe/the og kage
Gratis adgang
Sted: Søhusskolen, Bispeengen 3, 5270 Odense
Begrænsede antal pladser, så skynd dig at tilmelde på vores hjemmeside: www.autismefyn.dk
 
AUTISMEMESSE 2019
Hvad er autisme og hvad sker der på området lige nu?
Vi sørger for vedkommende oplæg, messestande med en bred vifte af 
bosteder, skole- og uddannelsestilbud, arbejdstilbud m.m. på Fyn og de omkringliggende øer. Du har mulighed for at møde ligesindede og repræsentanter fra Landsforeningen Autisme Kreds Fyn til en uforpligtende snak.
Kom og se de flotte messestande og bliv klogere på, hvilke tilbud der er på Fyn.

Program: 
Kl. 10.00 Messen åbner
Kl. 10.15 - 11.15 Søren Glistrup: Autisme for begyndere
Kl. 11.45 – 12.45 Peter K Hallager Nielsen: Ankestyrelsen og bisidning
Kl. 13.15 – 14.15 Lone Bøjsen: Hvad er mine muligheder - Hvad kan jeg blive?
Kl. 14.45 – 15.45 Mathilde Lusty Sørensen: Det gode liv med komplekse diagnoser
Kl. 16.00 Messen lukker

STED: Tornbjerg Gymnasium, Skærmhatten 15, 5220 Odense SØ
Der er gode parkeringsmuligheder.
Pris 50,- som dækker alle foredrag og messestande. Husk at bestille din billet i god tid.

 
Fuldt program og tilmelding på hjemmesiden: www.autismefyn.dk i løbet af sommeren.
 
DH repræsentanter
Vi har nu fået DH repræsentanter i 5 ud af de 10 fynske kommuner, men vi søger fortsat DH repræsentanter for Autismeforeningen i følgende kommuner: Nordfyns, Kerteminde, Assens, Nyborg og Langeland. 
Link til DH: https://www.handicap.dk/lokalafdelinger/ 
Kunne du være interesseret så kontakt Kredsformand Lilli Jørgensen på 28 34 25 76 eller mail: lilli@autismefyn.dk
 
Støttegruppe sommerhus
Vi har nu fået en tovholder til gruppen, men vi mangler forsat frivillige til gruppen.
 
Sommerhus
Vi råder i Fyn kredsen over et dejligt sommerhus på Nordlangeland med plads til 10 pers.
Sommerhuset kan lejes af alle medlemmer af Landsforeningen Autisme.
Se mere på vores hjemmeside www.autismefyn.dk
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ønsker du ikke længere at modtage e-mails? Afmeld nyhedsbrev.