Sidste nyt fra Barløseborg Golfklub

  • MEXICAN Scramble Golf & BBQ 2019 turneringen
  • Golfskole - Juniorugen
  • Turneringsudbud
  • Barløseborg AUDI OPEN Invitational
  • Nyt fra Barløseborg Golfbane
  • Nyt fra Sekretariatet 
 
Mexican Scramble Golf & BBQ 2019

Lørdag den 6. juni kl. 14 afholdt Barløseborg Golfklub den traditionsrige og fornøjelige Mexican Scramble holdturnering – igen med L J Ejendomme, Assens som turneringens hovedsponsor.

Der var 47 tilmeldte. Baneejer havde i samarbejde med vejrguderne vandet banen godt igennem i timerne inden solen kl. 13 brød frem og sammen med en frisk vind sørgede for en god og udfordrende runde, hvor alle kom rundt i højt humør.

Efter runden var der lækker BBQ og uddeling af de flotte præmier i Tee Time Café & Restaurant.



Nr. 1 - 68 slag
Anne-Lise Juul
Irene Hørsmann
Anne Marie Højvang Christiansen
Jens Norman Larsen


Nr. 2 - 73 slag
Henrik Hansen
Tina Qvistgaard
Niels Peter Hørsmann
Lars Hindsgaul Madsen


Nr. 3 - 73 slag
Jørgen Dissing
Joachim Hougaard
Kirsten Due Karlshøj
Søren Filstrup Nielsen


Som sædvanlig havde sponsorerne krydret turneringen med spændende indslag.

I år var det konkurrencer om nærmest flaget i drivet på hul 6 og hul 17!!!
– Ja du læste rigtigt ;)

De flotte præmier havde sponsorerne selv netop hjembragt fra Provence i Frankrig.

Bemærk lige, at det glemte 8-jern på skranken meget godt beskriver størrelsesforholdet til de to 3 liters flasker bagved!

Vinderne af konkurrencerne om nærmest flaget:
Jacob Høst, Tina Qvistgaard, Lars Pedersen, Lisbeth Berger og Benny Storm.

Den kvikke læser kan selv se, hvem der var nummer 1, 2 og 3 på de to huller.
Ja – damerne fører sig frem – den ene endda på både hul 6 og hul 17!

Torben Wolstrup (med kasket) var kun med for at skabe symmetri i billedet og for at flashe den flaske, han fik af sponsorerne for turneringsledelsen.
 
GOLFSKOLE - JUNIOR UGEN

Barløseborg Golfklub afholder golfskole / junioruge i uge 32, hvor også klubbens juniorer er velkomne, gerne sammen med venner og veninder.

Man kan komme en enkelt dag eller alle ugens dage. Der vil være masser af sjove lege og spil på banen.

 
Turnerings udbud

Igen en flot afviklet Mexican Scramble turnering, hvor der spilles om flotte præmier og med sjove indslag indlagt i spillet samt med festligt socialt samvær efter turneringen. Stor tak til sponsorerne for deres vedholdende bidrag og opfindsomme indslag – og synd at ikke flere medlemmer og gæster valgte at deltage i denne hyggelige sommerturnering.  
 
I Bestyrelsen har vi løbende behov for at vurdere vores turneringer, således at flest mulige deltager og at vi udbyder de rette turneringstilbud. Vi vil derfor gerne høre dine meninger om vores tuneringstilbud og hvordan vi kan forbedre disse. Send os derfor en mail med dine forslag til forbedringer til post@bbgolf.dk. Du kan evt. give dit bud på følgende spørgsmål:
 
- Ligger turneringerne på de rigtige ugedage/datoer ??
- Er turneringsudbuddet for stort eller for ensartet ?
- Er turneringsfee på 85 kr. for deltagelse ok ?
- Er greenfee ok ?
- Skal der være frit valg om deltagelse i fælles spisning ?    
- Er prisen for spisning ok ?
- Hvordan får vi flere medlemmer med handicap over 36 til at deltage ?
 
Vi håber, at du vil have ulejlighed med at sende os et par ord med dine overvejelser og holdning til deltagelse i klubbens turneringer – også gerne de specifikke turneringer – også hvis du ikke ønsker at deltage i nogen turneringer.

 
Barløseborg AUDI OPEN Invitational

Har du husket at tilmelde dig vores ADUI OPEN turnering ??
Ellers kan du nå det endnu. Du kan tilmelde dig her.

 
Nyt fra Barløseborg Golfbane

HUSK NU inden du går ud på din golfrunde, at registrere dig i Golfbox, også selvom der er god plads på banen. Hvis du ikke har været registreret i Golfbox, så får du ikke nødvendigvis de informationer du skal ha' omkring banen mm. og klubben kan ikke bruge statistikkerne fra Golfbox til noget, da de så ikke er retvisende.

  • HUSK PITCHFORK MED PÅ BANEN OG RET NEDSLAGSMÆRKER OP
  • RIV EFTER DIG I BUNKERS
  • RYD OP EFTER DIG OG SÆT KURVE PÅ PLADS PÅ DRIVING RANGE

Er du i tvivl om banens status, så kan du altid gå ind på forsiden af vores hjemmeside og bladre lidt ned, så kan du finde en BANESTATUS - der vil det altid fremgå om der evt. er ekstraordinære regler, der skal overholdes. Uddybning af BANESTATUS oversigten findes under menupunkterne Banen/Baneinfo på vores hjemmeside.
 
Nyt fra Sekretariatet

Sommerferie i sekretariatet i uge 29 og uge 30, så der kan du kun henvende dig via e-mail, som bliver læst indimellem - der kan godt gå et par dage inden der svares.

Bestyrelsen kan evt. kontaktes i ferieperioden, hvor de, der er hjemme, vil svare på mailen så hurtigt det kan lade sig gøre.
Du finder bestyrelsens kontaktoplysninger ved at klikke på dette link.

KLUBSEKRETÆREN
I sekretariatet møder du Mette,
som glæder sig til at hjælpe dig
med de spørgsmål, du måtte have.

Sekretariatet tager sig af alt
vedrørende klubben, såsom :
Økonomi
Sponsorer
Indmeldelser
Udmeldelser
Kontingenter
Handicapregulering
Prøvemedlemskaber
Turneringsdeltagelse mm.


ÅBNINGSTIDER
Juli måned


Mandag Lukket
Tirsdag 13.00 - 17.00
Onsdag lukket
Torsdag 12.00 - 16.00
Fredag Lukket

Feielukket uge 29 og 30

Der er lukket i Sekretariatet
lørdage, søndage og helligdage.

Tlf. 6479 1224 - tryk 3
E-mail: post@bbgolf.dk
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk