Sidste Nyt fra Barløseborg Golfklub

  • Nyt fra bestyrelsen
  • Generalforsamling d. 25 februar 2020
  • Regionsgolf 2020
  • Nyt fra Barløseborg Golfbane
  • Nyt fra Sekretariatet 
 
Nyt fra bestyrelsen

Vinterens lune vejr har tiltrukket mange golfspillere på banen i den første og anden vintermåned. Det er vi rigtig glade for. Der er dog fortsat meget vand på banen – så pas godt på den og husk at rette nedslagsmærker op på vores gode sommergreens.
 
Som bekendt har vi i Barløse et godt trænersamarbejde med Odense Eventyr Golfklub. Martin Holm Larsson har desværre meddelt os, at Rolf Pedersen stopper til den kommende sæson. Odense Eventyr Golf er i fuld gang med at søge en erstatning for Rolf, hvorfor vi på nuværende tidspunkt forventer, at vores trænersamarbejde fortsætter uændret i den kommende sæson.
Du kan se Rolfs afskedshilsen til klubbens medlemmer nedenfor.
 
Bestyrelsen arbejder p.t. med at planlægge vores kommende generalforsamling og med oplæg til overtagelse af baneanlæg mv., som vi håber, at kunne præsentere for jer på generalforsamlingen.

Med dette vigtige emne på dagsordenen, håber vi naturligvis at se så mange medlemmer som muligt til generalforsamlingen.
 
Vi har derfor valgt i år at lave tilmelding til generalforsamlingen via golfbox, således at der er stole nok til alle.
 
Vi ser frem til et godt møde og til en kommende god golfsæson.
Bestyrelsen ønsker alle vel mødt.
Arne Jakobsen

FARVEL FRA ROLF

Det er ikke nemt at sige farvel, når jeg siger farvel til en klub, jeg har nydt at være en del af. Tiden er dog kommet, hvor jeg søger nye udfordringer i Svendborg Golf Klub. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle i  Barløseborg Golfklub. Jeg har nydt den tid, der er gået og ønsker jer alle det bedste for fremtiden. Vi ses på grønsværen.

Med de venligste hilsner og varmeste tanker.
Rolf Pedersen 
 
Generalforsamling d. 25 februar 2020

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Onsdag, den 25. februr 2020 kl. 19.00 i Kerte Forsamlingshus

Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingenter og indskud.
5. Forslag fra bestyrelsen
    a. Forslag om ændring af en formulering omkring skift mellem medlemskaber
6. Forslag fra medlemmerne
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter:
8. Valg af revisor og revisor-suppleant
9. Eventuelt
 
Dette er en foreløbig dagsorden indtil bestyrelsen ved, om man når at blive klar med oplægget til overtagelse af baneanlæg mv., som bestyrelsen håber, at kunne præsentere for jer på generalforsamlingen. Sidste frist for udsendelse af den endelige dagsorden er d. 10 februar iflg. vedtægterne.

Du kan tilmelde dig generalforsamlingen her.

 
Generalforsamling d. 25 februar 2020
 
 
Regionsgolf 2020

Barløseborg Golfklub har igen hold tilmeldt til Regionsgolf, så har du lyst til at spille med, så kan du tilmelde dig på nedenstående link.

Du kan læse mere om Regionsgolf i Barløseborg her.

Regionsgolf A-B-C-D rækken - tilmelding

Regionsgolf Senior og Veteran - tilmelding

Vi glæder os til at se mange af klubbens medlemmer som tilmeldte til Regionsgolfen 2020.
​​​​​​​
 
Nyt fra Barløseborg Golfbane

HUSK NU inden du går ud på din golfrunde, at registrere dig i Golfbox, også selvom der er god plads på banen. Hvis du ikke har været registreret i Golfbox, så får du ikke nødvendigvis de informationer du skal ha' omkring banen mm. og klubben kan ikke bruge statistikkerne fra Golfbox til noget, da de så ikke er retvisende.

  • DER MÅ IKKE KØRES MED BUGGY
  • DER MÅ LÆGGES OP PÅ FAIRWAY
  • HUSK PITCHFORK MED PÅ BANEN OG RET NEDSLAGSMÆRKER OP
  • RIV EFTER DIG I BUNKERS
  • RYD OP EFTER DIG OG SÆT KURVE PÅ PLADS PÅ DRIVING RANGE

Er du i tvivl om banens status, så kan du altid gå ind på forsiden af vores hjemmeside og bladre lidt ned, så kan du finde en BANESTATUS - der vil det altid fremgå om der evt. er ekstraordinære regler, der skal overholdes. Uddybning af BANESTATUS oversigten findes under menupunkterne Banen/Baneinfo på vores hjemmeside.

 
Nyt fra Sekretariatet

Vær opmærksom på, at der kun er åbent i Sekretariatet om tirsdagen og torsdagen fra kl. 10.00 til kl. 15.00 - det gælder for januar og februar måned.

KLUBSEKRETÆREN
I sekretariatet møder du Mette,
som glæder sig til at hjælpe dig
med de spørgsmål, du måtte have.

Sekretariatet tager sig af alt
vedrørende klubben, såsom :
Økonomi
Sponsorer
Indmeldelser
Udmeldelser
Kontingenter
Handicapregulering
Prøvemedlemskaber
Turneringsdeltagelse mm.


ÅBNINGSTIDER
1. januar til 28. februar


Mandag Lukket
Tirsdag 10.00 - 15.00
Onsdag lukket
Torsdag 10.00 - 15.00
Fredag Lukket

Der er lukket i Sekretariatet
lørdage, søndage og helligdage.

Tlf. 6479 1224 - tryk 3
E-mail: post@bbgolf.dk
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk