Sidste Nyt fra Barløseborg Golfklub

  • Nyt fra formanden
  • Tee Time Café og Restaurant
  • Regionsgolf
  • Nyt fra Juniorudvalget
  • Nyt fra trænerne
  • Nyt fra Barløseborg Golfbane
  • Nyt fra Sekretariatet 


 
Nyt fra formanden
 
Nyt om Coronasituationen og golfspillet:
 
Med regeringens fase 2 åbning kan vi se frem til en række nye lempelser i henstillinger og anbefalinger om golfspillet. DGU har netop offentliggjort nye – mindre restriktive – begrænsninger, som vi fortsat ønsker at efterleve.

  • Afstandskravet mellem personer sættes ned til 1 meter.
  • Flag og hulkopper vil blive genetableret som ved normalt spil. Brug evt. håndsprit efter berøring af flagstang m.v.
  • Banemateriel (river, boldvaskere, vandhaner m.v.) vil igen kunne benyttes. Brug evt. håndsprit efter berøring.
  • Forsamlinger i grupper på maksimalt 10 personer er tilladt på et afmærket/afgrænset område og minimumsafstanden mellem forskellige grupper er 2 meter, hvilket hjælper os på træningsanlæg og i flowet på banerne (turneringer).
  • Buggies kan igen benyttes af alle – uanset husstand.
  • Klubhuset åbnes for udvalgs- og bestyrelsesmøder (op til 10 personer) samt for administrativt arbejde.
  • Restauranten åbner efter myndighedernes anvisninger (se nedenfor).
 
Vi skal fortsat have respekt for, at begrænse smitterisikoen og samtidig gælder anbefalingerne for den enkelte golfspiller fortsat. De nugældende anbefalinger vil blive opslået ved indskrivningen.
 
Tee Time Café og Restaurant.
Vi glæder os over, at restauranten nu kan genåbne – om end i begrænset form – og glæder os derfor til at vores nye forpagter, Camilla Havard, vil åbne mandag den 18. maj kl. 12.00 for serveringer m.v. i grupper op til 10 personer (mulighed for flere grupper i forskellige lokaler). Dog gælder forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer fortsat for terrassen. Vi håber, at fase 3 giver mulighed for flere lempelser i disse begrænsninger. Du kan læse mere om Camillas tilbud længere fremme i nyhedsbrevet.
 
Åbningstuneringen:
Husk tilmelding til åbningsturneringen, søndag den 24. maj 2020 – se mere herom i GolfBox – og husk også at støtte restauranten efter din spillerunde – Tee Time Café og Restaurant byder på et fint åbningstilbud.
 
Træning:
Der er nu åbent for træning både for elitespillere, juniorer, begyndere og for fællestræning. Blot skal der fortsat – indtil videre bestilles tid til træningen, således at forsamlingsforbuddet fortsat kan opretholdes.
Se mere nedenfor om træningstider og tidsbestillinger.


"Hole-in-one"
Stort tillykke til Marianne Hogrefe, der søndag, den, 3.maj 2020 med et superslag ramte direkte i hulkoppen på hul 13 i første slag. Godt gået – hvilket de medspillende damer tillige gjorde højlydt opmærksom på. Mariannes flotte hole-in-one blev fejret i corona tidens tegn med et glas rosevin på terrassen af husbonden og deltagerne i bolden.
Status baneovertagelse:
Tak til alle (30 medlemmer), der nu har tegnet anparter i ”Barløseborg Golf Invest u/stiftelse”, hvor der på det sidste er kommet 10-12 flere investorer til. Vi er dog ikke helt i mål, så du kan godt nå at tegne anparter endnu, selvom tidsfristen officielt er overskredet. Vi vil løbende informere om baneovertagelsen.
 
Bestyrelsen og sekretariatet er i fuld gang med planlægning af de ændringer i vores aktiviteter, som corona tiden har medført, og vi vil løbende informere om de turneringer og aktiviteter, som nu sættes i gang. Der er allerede godt gang i rekrutteringsaktiviteterne, der senere vil blive fulgt op med ”Golfens Dag”, Facebook kampagne og meget mere. Barløseborg Cuppen og åbningsturneringen er ligeledes meldt klar og juniorer, elitespillere og første begynderhold er i fuld gang med træningen. Vi glæde os over, at golfsporten har været begrænset ramt af corona tiden i forhold til mange andre sportsgrene – og håber også, at du er kommet godt i gang med golfsæsonen.
 
Vel mødt i Barløseborg Golfklub
Bestyrelsen     
​​​​​​​
 
 
 

Tee Time Café og restaurant

Åbner nu hver dag fra kl. 12.00 - 20.00

Kom forbi og se ménukortet
-
Jeg laver også Take away

Hilsen
Camilla Harvard
 
 
Regionsgolf
Puljespillet startede op mandag den 11. maj 2020, både for puljerne ABCD og Senior/Veteran. Både Barløseborg A1 og B2 spillede på dagen – B2 løb af med en sikker sejr på hjemmebane. Tillykke til holdet.

Desværre har vi måtte trække vores hold i D-rækken, da der manglede herre på holdet – vi håber dog stærkt på at vi kan stille hold igen næste år.

 
Nyt fra Juniorudvalget
Inden længe glæder vi os til at sætte gang i ”Kom og spil” for juniorer mellem 6-9 år, som kunne tænke sig, at prøve at spille golf. Vi vil mødes hver torsdag kl. 16.15-17.15 og prisen er 200,- kr. for hele 2020. Vores flyers vil blive omdelt, lige så snart vi har den endelige startdato.
 
Nyt fra Trænerne

Fremover er det, udover Martin Holm Larsson, som I alle kender, Yannick Larsen, som vil stå for træningen.

Martin vil selv stå for træningen om torsdagen og det vil kun være hver 3. torsdag på følgende datoer: 

14 MAJ - 4 JUN - 2 JUL - 23 JUL - 30 JUL - 13 AUG - 3 SEP- 24 SEP - 8 OKT.
​​​​​​​
Træningstider og tidsbestilling:

Tirsdage
16.30-17.30 Junior og Ynglinge
17.30-18.30 Fællestræning
18.30-20.00 Prøvemedlemmer
 
Hver 3. torsdag
16.00-17.00 Fællestræning
17.00-18.00 Junior og Ynglinge
18.00-20.00 Eliten
 
Søndage
09.30-12.00 Junior og Ynglinge
12.00-13.00 Fællestræning
 
Tilmelding til Junior/Ynglinge og Elite træning foregår over Facebook grupperne: Barløseborg Golfklub Junior og Barløseborg Golfs Elitetrup.
 
Tilmelding til fællestræning foregår via GolfBox.
 
Tilmelding som prøvemedlem foregår via sekretariatet/begynderudvalget.

Hidtil pga. corona situationen har der kun været afholdt træningstimer med max. 4 deltagere pr. hold, men vi forventer at der snarest, vil blive åbnet op for mulighed for større hold.

 
Nyt fra Barløseborg Golfbane

HUSK NU inden du går ud på din golfrunde, at registrere dig i Golfbox, også selvom der er god plads på banen. Hvis du ikke har været registreret i Golfbox, så får du ikke nødvendigvis de informationer du skal ha' omkring banen mm. og klubben kan ikke bruge statistikkerne fra Golfbox til noget, da de så ikke er retvisende.

  • DER MÅ LÆGGES OP PÅ FAIRWAY
  • HUSK PITCHFORK MED PÅ BANEN OG RET NEDSLAGSMÆRKER OP
  • RIV EFTER DIG I BUNKERS
  • RYD OP EFTER DIG OG SÆT KURVE PÅ PLADS PÅ DRIVING RANGE

Er du i tvivl om banens status, så kan du altid gå ind på forsiden af vores hjemmeside og bladre lidt ned, så kan du finde en banestatus - der vil det altid fremgå om der evt. er ekstraordinære regler, der skal overholdes. Uddybning af BANESTATUS oversigten findes under menupunkterne Banen/Banestatus på vores hjemmeside.

 
Nyt fra Sekretariatet

Sekretariatet åbner fra mandag den 18. maj 2020 igen op for personlig henvendelse, dog med respekt for Covid-19.
 
Flere medlemmer har henvendt sig vedr. nye bagmærker for 2020. Der udstedes ikke nye bagmærker hvert år, kun hvis medlemsskabet har ændret sig.

OBS! Husk at meddele Sekretariatet, hvis du får ny e-mailadresse, ændre bopælsadresse eller får nyt telefonnummer. Dette så du fortsat modtager informationer, nyhedsbreve og kontingentopkrævninger fra Barløseborg Golfklub.

På forhånd TAK

KLUBSEKRETÆREN
I sekretariatet møder du Gitte,
som glæder sig til at hjælpe dig
med de spørgsmål, du måtte have.

Sekretariatet tager sig af alt
vedrørende klubben, såsom :
Økonomi
Sponsorer
Indmeldelser
Udmeldelser
Kontingenter
Handicapregulering
Prøvemedlemskaber
Turneringsdeltagelse mm.


ÅBNINGSTIDER
April måned


Mandag 12.00 - 16.00
Tirsdag 13.00 - 17.00
Onsdag lukket
Torsdag 12.00 - 16.00
Fredag 9.30 - 13.30

Der er lukket i Sekretariatet
lørdage, søndage og helligdage.

Tlf. 6479 1224 - tryk 3
E-mail: post@bbgolf.dk
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk